lørdag den 9. juni 2012

Lille Hvid Kjole

Her kommer så det første mønster fra Sarah Cooper.

Det er den bedårende "Lille Hvide Kjole", og du finder originalmønstret her.

Husk, at både fotos og mønster tilhører Sarah, og hun har copyright på alt. Jeg har blot oversat.

Færdige kjoler, som bliver lavet ud fra dette mønster, må gerne sælges til fordel for velgørenhed f.eks. i Kigkassen eller Faster Anni. De må naturligvis også doneres til steder såsom krisecentre, Mødrehjælpen eller andre steder hvor der er små piger, der vil kunne passe sådan en fin kjole.

Lille Hvid Kjole


Materialer:

Ca. 229 meter Worsted Weight, Aran eller Bulky garn (se evt. Garnoversigten)

Hæklenål nr. 5 eller nr. 5½ hvis du hækler stramt

Størrelse: Nyfødt - 3 mdr. enten som baby kjole eller top

Hæklefasthed: 5 runder af mønstermaskerne er 10,2 cm. Hækl løst. Tjek om kjolen kan trækkes over et babyhoved efter du har hæklet 2 eller 3 rækker. Og hvis den ikke passer, så gå en nålstørrelse op eller øg med flere lm i startlænken. Benyt denne formel: startlænken er delelig med 3 + 2.

Sværhedsgrad: Pga. maskernes sværhedsgrad kategoriseres opskriften som middel

Maskeforkortelser: lm=luftmaske, km=kædemaske, fm=fastmaske, stgm=stangmaske, tredblstgm=tredobbelt stangmaske, so=spring over, go=garn over

Special Masker:

Musling: (stgm, 1 lm – 3 gange, stgm) (stgm – 5 gange, stgm) (stgm, 1 lm – 6 gange, stgm)

Klynge: Træk ikke gennem sidste maske på hver, lav 3 stgm i samme maske eller mellemrum, go og træk gennem alle 4 masker på nålen.

Noter:
Antallet af stgm pr. musling ændrer sig fra runde til runde.
Du kan gøre kjolen større ved at gå ca. to størrelser op i hæklenål. Mønster til hjerte- eller blomsterlommen er ikke med i dette mønster.

Fremgangsmåde:

Med grundfarven: 62 lm. Saml til en ring med km. Vær forsigtig med ikke at få snoet lænken.

R1: 1 lm, fm i 1. lm, *so 2 lm, musling [stgm, 1 lm – 3 gange, stgm] alle i næste lm, so 2 lm, fm i næste lm* gentag *-* rundt, saml med km i første fm. (10 muslinger og 10 fm)

R2: 4 lm, (tæller som stgm, 1 lm nu og hele vejen igennem) stgm, 1 lm – 4 gange, stgm i samme mellemrum, (musling lavet med 6 stgm og 5 lm mellemrum), so næste lm rum, fm i næste lm rum (mellemrummet på muslingen) so næste lm rum. *i næste fm lav [stgm, 1 lm – 5 gange, stgm] 1 musling lavet, so næste lm rum, fm i næste lm rum, so næste lm rum* gentag *-* rundt, saml med km i 3. lm af begyndelses 4 lm. (10 muslinger og 10 fm)

R3: Km i 3. lm rum på muslingen, 1 lm, *[fm, 2 lm, fm] i samme lm rum, so næste 2 lm rum, [stgm, 1 lm – 5 gange, stgm] alle i næste fm, so næste 2 lm rum* gentag *-* rundt, saml med km i første fm. (10 muslinger og 10 fm, 2 lm, fm mellemrum)

Ser sådan ud efter R3:

R4: {Ærmegabene bliver lavet i denne runde} Km i 2 lm rummet, 4 lm, stgm, 1 lm – 4 gange, stgm, alle i samme 2 lm rum (musling lavet) so 2 lm rum, [fm, 2 lm, fm] i næste lm rum, so næste 2 lm rum, [stgm, 1 lm – 5 gange, stgm] i næste 2 lm rum, so næste to 1 lm rum, [fm, 2 lm, stgm] i næste lm rum, 5 lm, so næste 2 lm rum, so næste musling, so næste 2 lm rum, på næste musling – so næste to 1 lm rum, [fm 2 lm, fm] i næste 1 lm rum (Ærmegab lavet) so næste to 1 lm rum, *[stgm, 1 lm – 5 gange, stgm] i næste 2 lm rum, so næste to 1 lm rum, [fm, 2 lm, fm] i næste 1 lm rum, so næste to 1 lm rum* gentag *-* 3 gange (3 muslinger lavet på forsiden af kjolen) 5 lm, so næste 2 lm rum, so næste musling, so næste 2 lm rum, på næste musling – so næste to 1 lm rum, [fm, 2 lm, fm] i næste 1 lm rum (Ærmegab lavet) so næste to 1 lm rum, [stgm, 1 lm – 5 gange, stgm] i næste 2 lm rum, so næste to 1 lm rum, [fm, 2 lm, fm] i nælste 1 lm rum. Saml med km i 3. lm af begyndelses 4 lm. (6 muslinger, 8 stk. 2 lm rum og 2 – 5 lm ærmegab rum)

Ser sådan ud:

R5: Km i 3. 1 lm rum, 1 lm, fm i samme rum, 2 lm, fm alle i samme rum. So næste to 1 lm rum, musling [stgm, 1 lm – 5 gange, stgm ] i næste 2 lm rum, so næste to 1 lm rum, [fm, 2 lm, fm] i næste 1 lm rum, so næste to 1 lm rum, musling [stgm, 1 lm – 5 gange, stgm] i næste 2 lm rum, so 2 lm på ærmegab, [fm, 2 lm, fm] i næste lm, so næste 2 lm. *[stgm, 1 lm – 5 gange, stgm] i næste 2 lm rum, so næste to  1 lm rum, [fm, 2 lm, fm] i næste lm rum, so næste to 1 lm rum. Gentag *-* 3 gange ialt, musling [stgm, 1 lm – 5 gange, stgm] i næste 2 lm rum, so 2 lm på ærmegab, [fm, 2 lm, fm] i næste lm, so næste 2 lm. [stgm, 1 lm – 5 gange, stgm] i næste 2 lm rum, so næste to 1 lm rum, [fm, 2 lm, fm] i næste lm tum, so næste to 1 lm rum, [stgm, 1 lm – 5 gange, stgm] i sidste 2 lm rum. Saml med km i 1. fm. (8 muslinger og 8 stk. 2 lm rum)

R6: Km i 2 lm rum, 4 lm, [stgm, 1 lm – 5 gange, stgm] alle i samme rum (Musling lavet med 7 stgm og 6 stk. 1 lm rum) *so næste to 1 lm rum, [fm, 2 lm, fm] i næste 1 lm rum, so næste to 1 lm rum, [stgm, 1 lm – 6 gange, stgm] i næste 2 lm rum (musling lavet)* gentag *-* rundt. Saml med km i 3. lm af begyndelses 4 lm.
Nu bliver det lettere;

R7: Km i 3. 1 lm rum, 1 lm, fm i samme rum, 2 lm, so næste stgm, fm i næste 1 lm rum. So næste to 1 lm rum, musling [stgm, 1 lm – 6 gange, stgm] i næste 2 lm rum, so næste to 1 lm rum, *fm i næste 1 lm rum, 2 lm, so næste stgm, fm i næste 1 lm rum, so næste to 1 lm rum, musling [stgm, 1 lm – 6 gange, stgm] i næste 2 lm rum, so næste to 1 lm rum* gentag *-* rundt. Saml med km i 1. fm.

2 lm rummet er lavet anderledes på R7, her er et foto:

R8: Km ned i 2 lm rum, 4 lm, [stgm, 1 lm – 5 gange, stgm] alle i samme rum (Musling lavet med 7 stgm og 6 stk. 1 lm rum) *so næste to 1 lm rum, fm i næste 1 lm rum, 2 lm, so næste stgm, fm i næste 1 lm rum, so næste to 1 lm rum, [stgm, 1 lm – 6 gange, stgm] i næste 2 lm rum (musling lavet)* gentag *-* rundt. Saml med km i 3. lm af begyndelses 4 lm.

R9-14: Gentag R7 og R8 ialt tre gange mere.

Kantning:

R15: Km ned i 3. 1 lm rum, 1 lm, fm i samme rum, 3 lm, so næste stgm, fm i næste 1 lm rum. So næste to 1 lm rum, musling [tredblstgm, 1 lm – 6 gange, tredblstgm] i næste 2 lm rum, so næste to 1 lm rum, *fm i næste 1 lm rum, 3 lm, so næste stgm, fm i næste 1 lm rum, so næste to 1 lm rum, musling [tredblstgm, 1 lm – 6 gange, tredblstgm] i næste 2 lm rum, so næste to 1 lm rum* gentag *-* rundt. Saml med km i 1. fm.

R16: Km ned i 3 lm rum, 3 lm, fm i samme rum, *klynge (se special masker) i næste 1 lm rum, (2 lm, klynge i næste 1 lm rum) 5 gange, fm i næste 3 lm rum* gentag *-* rundt. Afslut med km i 1. fm.

R17: 1 lm, fm, 3 lm, fm alle i samme rum. *[fm, 3 lm, fm] i næste 2 lm rum, 5 gange, [fm, 3 lm, fm] i næste fm* gentag *-* rundt. Saml med km i 1. fm. Luk af.

Lav en sød lille lomme af et hæklet hjerte eller blomst, og sy den fast på kjolen.

God fornøjelse.

12 kommentarer:

  1. Hvor er det bare en sød kjole :-) en skam den ikke går lidt op i størrelse til 2 år så havde jeg været igang med det vums :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er supercute. Men hun skriver, at man bare kan gå op i hæklenåle størrelse. Mon det er et forsøg værd?

      Slet
    2. måske det lige skulle prøves :-)

      Slet
    3. Ja, ellers så VED jeg jo, at du eer ssuperdygtig, så mon ikke, at du kan gennemskue, hvordan du får den lavet til prinsessen? :o)

      Slet
  2. Hvor er den bare fantastisk sød. Måske man skulle lave et par stykker til kigkassen. Hvis det er ok med Sarah, at man sælger dem, når det nu går til et godt formål.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt du nævner det, jeg skriver det lige i indlægget. For det er MEGET ok med Sarah, at mønstret bliver brugt til velgørende formål. Hun har selv lavet kjolen i sin tid, fordi den skulle doneres til velgørenhed. Og hun var meget interesseret i at høre mere om Rokken, så hun kunne lave et indlæg på sin blog, så der måske kunne rejses flere penge og Rokken kunne få mere opmærksomhed.

      Så lav du endelig nogle til Kigkassen :o)

      Slet
    2. Super, for de må da kunne give nogle penge til strømpegarn. De er så søde.

      Kh Sanne

      Slet
    3. Ja for pokker da, det må vi da håbe :o)

      KH Lene

      Slet
  3. Ja hvor er de bare søde. God ide med kigkassen. Jeg er også på Rokken

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved, at Sarah ville blive glad for, at hendes mønster bliver brugt til noget velgørende :o)

      Slet
  4. Svar
    1. Ja, de er bare bedårende. Mon dit barnebarn ville kunne passe den, måske som bluse/top?

      Slet